Gå til indhold

Bælgprodukter

Om denne kategori

Økologiske bælgfrugter

Hvad dækker kategorien økologiske bælgfrugter egentlig over?
Bælgfrugter dækker over flere forskellige frugter i ærteblomstfamilien. Det er blandt andet bønner, linser og ærter. Under disse tre produkter findes der yderligere et hav af varianter.
Fælles for økologiske bælgfrugter er, at de spiselige frø, som er fuld af proteiner, udvikles inde i bælgen. De fleste økologiske bælgfrugter fås både rå og i væde på dåse eller i glas.
Hos Biogan finder man Danmarks mest varierede udvalg af økologiske bælgfrugter.

Hvad er forskellen på, om de er rå eller konserveret?

De rå bælgfrugter er tørre og opbevares i poser. De konserverede bælgfrugter ligger, som nævnt, i væde og er klar til anvendelse. De fleste rå bælgfrugter skal ligge i blød i 10-12 timer og efterfølgende skylles i rent vand, inden de må anvendes i madlavning. Dette skyldes, at de indeholder et giftstof, der hedder lectin, som mennesker ikke bør indtage. Er du i tvivl om, hvorvidt den økologiske bælgfrugt, du skal bruge, skal lægges i blød, kan du læse om hvert enkelt specifikt produkt i webshoppen .

Konserverede økologiske bælgfrugter er alle klar til anvendelse, og det kan derfor være en fordel at have disse dåser eller glas stående i køkkenskabet. På den måde har man altid have bælgfrugter klar til anvendelse, og det er ikke nødvendigt at planlægge et halvt døgn i forvejen.

Hvordan anvendes økologiske bælgfrugter i madlavning?

Det findes der ikke noget endegyldigt svar på, for der er lige så mange anvendelsesmuligheder, som der er mennesker i køkkener. Bælgfrugter har været basiskost for mennesket i mange tusinde år, fordi de har et højt indhold af proteiner, kostfibre, mineraler og vitaminer. I Danmark bruges økologiske bælgfrugter mest i vegetariske og veganske retter, da de grundet deres næringsindhold fungerer rigtig godt som alternativ til kød.

Vores økologiske bælgfrugter kan bruges i gryderetter, postejer, salater, som tilbehør og alt andet derimellem. Kun fantasien sætter grænser, og vi opfordrer til, at man tager de nysgerrige briller på, og prøver sig frem i køkkenet med vores store udvalg af økologiske bælgprodukter.

16 produkter

Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse og til anonym statistik.